Det lille hus i skoven ligger mellem Långasjö og Vissefjärda - ganske tæt på søen Törn
Vi overtog i 2006 dette gamle torp. det ligger i Kalmar len ca 50km fra Karskrona og 50km fra Kalmar. Nærmeste by er Vissefjärda.
Huset ligger i en rydning i skoven og med 7 minutters gang til søen Törn, hvor vi bader og sejler i kano, når tiden ellers tillader det Vi har efterhåneden fået gjort stedet rimeligt beboeligt og selvom antallet af arbejdsprojekter til stadighed ikke synes at mindskes, så er der altid tid til lidt afslapning og nydelse af naturen. I starten var alting meget primitivt, nu er det kun lettere primitivt. Der er ikke indlagt el, men vi anvender solfangere til at opsamle lidt energi til vores vandpumpe og sågar også til at komme på internettet og til at oplade vores telefoner. Helt afsondret er vi altså ikke og vi har da også nogle rigtig gode naboer Claus og Kristine, som har hus 400 m mod syd. De har en rigtig informativ hjemmeside, med beskrivelse af deres ødegård "Törnholmen" soldatertorpet "Plaggebo n:r 49"
I det følgende har vi lagt lidt beskrivelser med lidt praktiske emner og også lidt historie om området.
Vores grund er ca. 4000m2 og grunden er kun afgrænset mod hulvejen, der fører gennem skoven ned til søen.. Her har vi en lille badeplads, hvor vores kano ligger.
Stemninger
Tiden på Björketorp har sin helt egen dimension. Roen i skoven og det simplere liv giver et helt andet tempo. Foråret og forsommeren står i fuglenes tegn. Fuglekasserne får nye beboere, blåmejser, musvitter og spætmejsen flytter ind. Sangerne slår deres triller og indimellem høres en drossel. Henad aften kommer skovsneppen flyvende med sin pudsige pludren. Og det varer ikke længe før der kommer unger hos havesangeren
Det bliver juni, og lupinerne blomstrer på blomsterengen og senere kommer tjærenellikerne og med dem sommer-fuglene, som her nedenfor svalehalen:
© 2017 Klaus Walin